Projekter

Fleksjob er en unik dansk ordning, som blev skabt i slutningen af 1990’erne for at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked som alternativ til førtidspension for personer med væsentligt reduceret arbejdsevne. Der er aktuelt mere end 100.000 personer, som arbejder i fleksjob eller venter på at komme i fleksjob. Det svarer til 3,5 procent af arbejdsstyrken. Fleksjob er blevet den vigtigste vej til at ansætte og fastholde mennesker med bevægelseshandicap på arbejdsmarkedet. To-tredjedel af alle personer med bevægelseshandicap, som er i arbejde, er ansat i et fleksjob. Selvom undersøgelser viser at fleksjobansatte, arbejdsgiverne og jobcentrene generelt vurderer ordningen positivt, er der også kritik af fleksjobordningen. I projektet vil vi undersøge, hvilke forhold der fremmer og hæmmer ansættelse og fastholdelse af personer i fleksjob og hvordan der kan skabes et mere velfungerende fleksjobmarked. Vi anvender en integreret arbejdsmarkedstilgang til at forstå samspillet mellem arbejdsudbud blandt fleksjobbere, virksomhedernes efterspørgsel på fleksjob samt beskæftigelsessystemets matchning mellem fleksjobsvisiterede og virksomhederne. Undersøgelsesdesignet er en kombination af spørgeskemaundersøgelser til fleksjobbere, arbejdsgivere og jobcentre med interviews og casestudier. Der er ikke tidligere lavet systematisk forskning omkring fleksjob og vi vil med projektet bidrage til den offentlige debat om hvordan der skabes et mere velfungerende fleksjobmarked.

Projektdeltagere

• Thomas Bredgaard (Projektleder), Center for Handicap og Beskæftigelse, Aalborg Universitet
• Frederik Thuesen, VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd 
• Helle Holt, VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd 
• Finn Amby, VIA University College
• Edda Luth, VIA University College
• Lena Kjeldsen, VIA University College

• Emilie Skyum-Jensen (praktik), Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelse, Aalborg Universitet

Projektperiode

1. august 2022 → 31. december 2024

Finansiering

Bevica Fonden: 2.724.050,00 kr.

Projektbeskrivelse 

Forskningsprojektet er finansieret af Bevica Fonden i perioden 2018-2020 og undersøger, hvordan der skabes bedre match mellem personer med bevægelseshandicap og arbejdsmarkedet. Den seneste opgørelse fra VIVE viser, at der er knap 300.000 personer i den voksne alder, som efter deres egen vurdering har et bevægelseshandicap. Blandt disse personer er 56 procent i beskæftigelse mod 80 procent af personer uden et bevægelseshandicap. Denne beskæftigelsesforskel har været stort set uændret i alle de år, den er blevet undersøgt. I forskningsprojektet undersøger vi:

• Hvad kendetegner arbejdsmarkedssituationen for mennesker med bevægelseshandicap og hvordan opfatter de selv barrierer og muligheder i forhold til arbejdsmarkedet?
• Hvilke faktorer fremmer og hæmmer beskæftigelsessystemets evne til at adressere behovene blandt personer med bevægelseshandicap og hvordan kan indsatserne forbedres?
• Hvilke faktorer fremmer og hæmmer arbejdsgivernes vilje og evne til at ansætte, fastholde og udvikle personer med bevægelseshandicap og hvordan kan flere arbejdsgivere engageres?

Desuden samarbejder vi med interessenterne på området med henblik på at finde mere effektive veje til inklusion af mennesker med bevægelseshandicap på arbejdsmarkedet. Resultaterne af undersøgelser udgives løbende i videnskabelige artikler, formidlingsartikler og i en bog om handicap og beskæftigelse, som udgives i forbindelse med konference den 26 november i Handicaporganisationernes hus (se arrangementer).

Find yderligere information om projektet her.

Personer med både fysisk og psykisk handicap har en markant lavere beskæftigelsesgrad end personer uden handicap, som dels kan skyldes graden af handicap, men dels også øvrige barrierer. Her spiller blandt andet arbejdsgivernes holdninger, viden og præferencer af medarbejdere en stor rolle. Arbejdsgiverne er gatekeepere på arbejdsmarkedet og det er derfor vigtigt at kende til beslutningsprocesserne i ansættelsessituationer. For hvilke faktorer har betydning, når en arbejdsgiver skal ansætte en ny medarbejder? Og hvordan forholder de sig til ansøgere med handicap?

Netop dette adresseres i forskningsprojektet 'Unequal?', hvor mekanismerne bag arbejdsgiveres ansættelsesbeslutninger skal identificeres. Vi vil gennem en treårig periode søge svar på og forståelse af, hvordan ansættelsesbeslutninger træffes og hvilke tanker arbejdsgiverne gør sig, når de modtager ansøgninger fra personer med handicap. 

Lignende projekter udføres i både Norge og Sverige og giver mulighed for sammenligning af resultater på tværs af de skandinaviske lande. 

Projektet er bevilget som et DFF-forskningsprojekt 1 til Professor Thomas Bredgaard (thomas@dps.aau.dk) og gennemføres som et ph.d.-forløb ved Cecilie Krogh (cek@dps.aau.dk). Bevillingen er 2,9 mio. kr. for perioden 2020 til 2022. Projektet gennemføres i samarbejde med det norske HIRE-projekt, der ledes af Professor Björn Hvinden og i samarbejde med Danske Handicaporganisationer.

Find yderligere information om projektet her.

Sammenslutningen af Unge med Handicap (SUHM) har modtaget bevillig til projektet "Ban vejen til job", hvor de vil teste og udvikle et beskæftigelsesrettet mestringsprogram for unge med handicap. Formålet med mestringsprogrammet er, at hjælpe unge mellem 16-36 år med handicap tættere på arbejdsmarkedet. Desuden er det formålet at udvikle et mestringsprogram, som senere kan anvendes af alle landets kommuner. 

Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelse foretager en evaluering af projektet. Evalueringen tilrettelægges som en kombination af virkningsevaluering og effektevaluering. Virkningsevalueringen skal bidrage til at kvalificere projektets programteori og teste om den virker som formodet. Programteorien er projektets antagelser om, hvad der virker for hvem, under hvilke omstændigheder. Målet med denne del af virkningsevalueringen er et opnå en fælles, valideret og systematisk programteori for projektet. Programteorien udarbejdes i samarbejde med projektmedarbejderne i projektets først år på baggrund af dialog, workshops og interviews. Evaluator validerer de væsentligste antagelser i programteorien med afsæt i den eksisterende litteratur på feltet (f.eks. litteratur om jobsøgning, mestringskompetencer og handicap). 

En vigtig del af virkningsevalueringen er at undersøge effekterne af projektet. Ved hjælp af registerdata (DREAM-registeret) undersøges kursusdeltagernes beskæftigelses- og selvforsørgelsesgrad samt deltagelse i ordinær uddannelse efter afslutningen af forløbet (cirka 6 måneder efter). Derudover anvendes et bredt effektbegreb til at indfange de oplevede effekter af indsatsen i forhold til kursisternes kompetencer inden for jobsøgning, livsmestring og selvtillid. 

Projektet "Ban vejen til job" og evalueringen heraf finansieres gennem bevilling fra Velux Fonden.